Klima – Remote Sensing

GlobPermafrost

Forskningsområder:

Permafrost

Region:

Vestgrønland

Begyndt, år:

2017

Afsluttet, år:

2019

Finansiering:

ESA

Kontakt

Remote Sensing, Asiaq

Permafrost udgør en væsentlig bestanddel af den terrestiske kryosfære og påvirkes kraftigt af et varmere klima. I Grønland er der en høj forekomst af permafrostrelaterede landskabselementer og i stigende grad også optøning af disse. Dette skaber en række samfundsmæssige udfordringer, blandt andet indenfor infrastruktur. Det Europæiske Rumagentur (ESA) har igangsat GlobPermafrost projektet (2016-2019) for at udvikle brugen af Remote Sensing data I opdagelsen og overvågningen af permafrost relaterede elementer og processer. Projektet sigter mod at tilvejebringe, validere og videreformidle information til at understøtte en række slutbrugere omfattende forskningsinstitutioner, myndigheder og beslutningstagere.

Asiaq er slutbruger i dette projekt og vil således i samarbejde med forskningsmiljøer med interesse i permafrost i Grønland give anbefalinger med hensyn til hvilke regioner der bør have særligt fokus, yde validering af den indsamlede data samt evaluere slutprodukter og moniteringsservices. Projektets undersøgelsesområde i Grønland er Qeqertarsuaq området I Vestgrønland, hvor der er en høj forekomst af klippegletsjere.